Uddannelsesgivende afdelinger
Aalborg
Viborg
Holsterbro
Århus
Fredericia
Esbjerg
Odense
Sønderborg
Holbæk
Hillerød
Rigshospitalet
Herlev
Roskilde
Nykøbing F.
Er du nyuddannet?
Generelt om specialet Intern medicin: Nefrologi
Nefrologi er et af de 9 intern medicinske specialer. Specialet omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af både primære og sekundære medicinske nyresygdomme, herunder inflammatoriske nyresygdomme, samt udredning og behandling af kompliceret hypertension og svære elektrolytforstyrrelser.
Behandlingen koncentrerer sig – ud over medicinsk behandling – om dialyse, plasmaferese/immunoadsorption og nyretransplantation. Specialet rummer således både tekniske og immunologiske aspekter, ligesom der er en del praktiske håndgreb blandt andet (på nogle afdelinger) udførelse af nyrebiopsi samt anlæggelse af peritonealdialysekatetre. En væsentlig del af behandlingen forgår i ambulant regi.
En stor del af de patienter, der indlægges eller kontrolleres i nefrologisk regi, bliver kronisk nyresyge med aftagende nyrefunktion. Dette gælder såvel ældre som børn og unge. Patienterne følges således ofte gennem et årelangt forløb fra prædialysestadiet til dialyse og/eller transplantation og eventuelt tilbage til dialyse.
Mange af patienterne har udover deres nyresygdom konkurrerende sygdomme som for eksempel hypertension, iskæmisk hjertesygdom og/eller diabetes mellitus.
Samarbejde med tilgrænsende specialer
Mange nyresygdomme er sjældne, og nefrologi er et lille speciale, som dog rummer en stor faglig bredde. Det afspejles blandt andet i det samarbejde der finder sted med andre specialer.
De nærmeste samarbejdspartnere er urologer og karkirurger (anlæggelse af dialyseadgangsveje, nyre transplantationer m.m.), anæstesiologer (anlæggelse af dialyseadgange og behandling af akut nyreinsufficiens), patologer (vurdering af nyrebiopsier) og kliniske fysiologer/nuklearmedicinere samt radiologer (udredning samt monitorering af native og transplanterede nyrer m.m.). Inden for de intern medicinske specialer samarbejdes især med kardiologer, endokrinologer, reumatologer og hæmatologer.
Uddannelse
De fleste af de15 nefrologiske afdelinger der er spredt ud over hele landet deltager i uddannelsen af de yngre nefrologer. Indgangen til en af de 9 årlige hoveduddannelsesstillinger er en godkendt intern medicinsk introduktionsstilling. Hoveduddannelsesforløbet varer 60 måneder og er delt mellem afdelinger med hovedfunktion/regionsfunktion og højt specialiseret funktion (hvor bl.a. nyretransplantation foregår).
Efter endt uddannelse forbliver de fleste ansat i hospitalsregi. På de fleste afdelinger er der vagtforpligtelse. En del nefrologer får ansættelse i fælles akut modtagelse (FAM)
Der er aktuelt ingen fuldtidsprivatpraktiserende nefrologer i Danmark.
Forskning
Der er rig mulighed for at deltage i forskning, både grundforskning og klinisk forskning. Der er 6 professorer ansat i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Holstebro, Odense og på Rigshospitalet.
Hvad man som yngre læge bør gøre sig klart før man søger ind i specialet
Nefrologi er et både meget bredt og samtidig meget smalt speciale og deraf behov for en bred viden inden for mange områder og samtidig en meget specialiseret viden inden for de specifikke nefrologiske sygdomme.
Der er et tæt samarbejde med mange tilgrænsende specialer.
En del patienter indlægges med akut opståede og akut behandlingskrævende tilstande, medens mange andre patienter har kroniske forløb og ofte følges gennem en årrække eller livslangt på godt og ondt. Det gælder ikke mindst hvor der er tale om renal erstatningsbehandling: dialyse eller nyretransplantation. Arbejdet med både den ambulante og den indlagte patient er spændende, udfordrende og givende.
Der er på de fleste afdelinger god mulighed for at fordybe sig i et specifikt interesseområde, ligesom der er rig mulighed for at deltage i forskning.
Nefrologi er et relativt ungt speciale, hvor der er en stor udvikling og behov for og et stort ønske om større evidens inden for patogenese, udredning og behandling af de fleste sygdomme.
Beskrivelse af en typisk dag på arbejde for speciallæger i specialet
Dagen indledes med en kort konference, derefter arbejdes i ambulatorium eller med stuegang i sengeafdeling eller hæmodialyseafsnit, nogle steder efterfulgt også af fælles middagskonference. På de større afdelinger er der (ofte mange) daglige tilsyn på andre specialeafsnit og på nogle afdelinger invasive undersøgelser/indgreb.
Der er på mange afdelinger én til flere månedlige fælleskonferencer med patolog (nyrebiopsier) samt tværfaglige fælleskonferencer med transplantationskirurger og andre om vurdering af recipienter til nyretransplantation og planlægning af transplantationsforløb med levende donorer.
Arbejdsdagene er altid varierende med spændende udfordringer og et tæt samarbejde med kolleger fra både egen og andre afdelinger.
Speciallægeuddannelsen i nefrologi
|
Koordinerende uddannelsesudvalg
Det faglige indhold af speciallægeuddannelsen i intern medicin, nefrologi fastlægges af Dansk Nefrologisk Selskab.
Ansvaret herfor har bestyrelsen med hjælp fra selskabets koordinerende videreuddannelsesudvalg og medlemmerne kan ses her.Se også referater fra udvalgets møder
Speciallægeuddannelsens opbygning
Speciallægeuddannelsen er på landsplan administreret af tre videreuddannelsesregioner, Øst, Syd, og Nord. Hver region har et Videreuddannelsessekretariat, der håndterer opslag af hoveduddannelsesforløb samt rådgivning og vejledning om speciallægeuddannelsen.
Som for andre specialer er uddannelsen til speciallæge i Intern Medicin: Nefrologi opbygget af:
- Klinisk basisuddannelse.
- Introduktionsuddannelse – fælles for alle interne medicinske specialer
- Hoveduddannelse.
Introduktionsstillinger
Alle introduktionsstillinger i Intern Medicin er kvalificerende til et hoveduddannelsesforløb i Intern Medicin: Nefrologi.
Introduktionsstillingerne er 1-årige og opslås lokalt af de respektive afdelinger på www.laegejob.dk
Hoveduddannelsesforløb
Hoveduddannelsen i specialet er af samlet varighed på 60 måneder med ansættelse som udgangspunkt på 2 – 3 afdelinger: 1 afdeling med højt specialiseret funktion og 1- 2 afdelinger med hoved- og/eller regionsfunktion.
Uddannelsesforløbene er sammensat regionalt med godkendelse i de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
Læs mere om sammensætningen af hoveduddannelsen og de enkelte forløb på Videreuddannelsessekretariaternes hjemmesider:
Øst: www.laegeuddannelsen.dk
Syd: www.videreuddannelsen-syd.dk
Nord: www.videreuddannelsen-nord.dk
Opslag, ansøgning og ansættelse
I Uddannelsesregion Øst opslås årligt 4 stillinger, i Syd opslås 2 stillinger og i Nord 3 hoveduddannelsesforløb.
Stillingerne slås op på www.laegejob.dk
Ansøgning
Ansøgning om ansættelse i hoveduddannelsesforløb kan fra 1. september 2009 kun ske elektronisk viawww.videreuddannelsen.dk
Ved tekniske problemer kan ansøgere kontakte det regionale Videreuddannelsessekretariat.
Kontaktpersoner
Ansvaret for ansættelse i hoveduddannelsesforløb er placeret i Region Øst, hvorfor alle henvendelser vedrørende dette skal foregå til kontaktpersonen her. Andre spørgsmål til uddannelsen skal foregå til kontaktpersonen i den pågældende region.
Videreuddannelsesregion Øst – tlf. 3975 0680
laegeuddannelsen@regionh.dk
Videreuddannelsesregion Syd – tlf. 7663 1812
videreuddannelsen@regionsyddanmark.dk
Videreuddannelsesregion Nord – tlf. 7841 0772
VUS@stab.rm.dk
Ansættelse
Ansættelse i hoveduddannelse sker via regionale ansættelsesudvalg på baggrund af faglig profil (udarbejdet af DNS) og generel vurdering af ansøgeren. Beskrivelse af faglig profil kan hentes her.
DNS´s udpegede repræsentanter i regionale ansættelsesudvalg til hoveduddannelsesstilling – kan ses her.
Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb – klik her.
Forventede udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapaciteten
Dansk nefrologisk Selskab udarbejdede i 2005 en redegørelse for den forventede udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 – klik her
Sundhedstyrelsens dimensionerinsgplan 2013 til 2017
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2011 en dimensioneringsplan for antallet af speciallægeuddannelsesforløb – klik her
Målbeskrivelser, kompetencekort og andre dokumenter i speciallægeuddannelsen
Målbeskrivelsen
Målbeskrivelsen er det overordnede dokument, der blandt andet indeholder kompetencekrav, eksempler på relevante delmål, læringsmetode og evalueringsstrategi.
Hoveduddannelsen er beskrevet i to målbeskrivelser:
- Den fælles intern medicinske hoveduddannelse som er beskrevet i Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i intern medicin
- Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi.
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi 2014 er gældende for alle hoveduddannelsesforløb som starter den 1. september 2014 og fremover. Læger ansat i hoveduddannelsesforløb tilrettelagt efter tidligere målbeskrivelser kan vælge at overgå til denne målbeskrivelse.
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi 2008 kan fortsat følges af de læger som er ansat i hoveduddannelsesforløb tilrettelagt efter denne.
Alle målbeskrivelser er ligeledes tilgængelige fra Sundhedstyrelsens hjemmeside.
Kompetencekort
Der knytter sig to kompetencekort til målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi 2014 som kan hentes her:
Kompetencekort til brug for direkte observation af patientgennemgang i dialyseafsnit
Uddannelsesprogrammer
På baggrund af de læringsmål, som står angivet i målbeskrivelsen, har afdelingerne i samarbejde med uddannelsesrådet udarbejdet et uddannelsesprogram, som illustrerer for den uddannelsessøgende og andre uddannelsesinteressenter, hvordan afdelingen har planlagt, at den uddannelsessøgende skal opnå de nødvendige kompetencer i løbet af ansættelsen samt, hvordan disse skal evalueres.
Uddannelsesprogrammerne kan hentes på videreuddannelsesudvalgenes hjemmesider
Uddannelsesplan
Den uddannelsessøgende og dennes hovedvejleder i hvert uddannelseselement udarbejder sammen en uddannelsesplan for forløbet det pågældende sted. Uddannelsesplanen skal beskrive i hvilken rækkefølge, hvornår og hvordan de forskellige kompetencer opnås. De fleste har en overordnet plan for hele den konkrete ansættelse og deler så denne plan op i mindre ”stykker”. Der følges på på delplanerne og den samlede plan ved vejledersamtalerne. Den uddannelsessøgende er selv ansvarlig for at gøre opmærksom på hvis ikke kompetencerne opnås som planlagt.
Portefølje
Porteføljen indeholder bl.a. logbog (underskriftsark til dokumentation af opnåede kompetencer) og ark til attestation for gennemførte kurser i hoveduddannelsen samt en række hjælpeskemaer.
Der er ikke tilknyttet nogen portefølje til målbeskrivelsen 2014.
Kurser i hoveduddannelsen
Generelle kurser
Dette kursus er en omstrukturering, opdatering og justering af det tidligere LAS III kursus.
Fælles intern medicinske kurser – organiseret af Dansk Selskab for Intern Medicin
- Rationel farmakoterapi og medikamentel iatrogenese
- Akut medicin og intensiv terapi
- Psykiatri og neurologi for intern medicinere
- Rationel klinisk beslutningsteori
- Onkologi for intern medicinere
- Den ældre patient
Specialespecifikke nefrologiske kurser – organiseret af Dansk Nefrologisk Selskab
- Nyrefysiologi. Eksperimentelle og kliniske undersøgelsesmetoder.
Syre/base-, væske- og elektrolytforstyrrelser samt terapi heraf. - Dialysebehandling og plasmaferese
- Akut og kronisk glomerulonefritis samt HUS og TTP
- Immunologi og transplantation
- Sekundær og kompliceret primær arteriel hypertension
For detaljeret kursusbeskrivelse henvises til målbeskrivelsen
Nefrologiske efteruddannelseskurser
Links og adresser med relation til uddannelse
Videreuddannelsessekretariaternes hjemmesider
Øst
Region Øst – tlf. 3975 0680
e-mail: laegeuddannelsen@regionh.dk
Syd
Region Syd – tlf. 6541 3800
e-mail: videreuddannelsen@regionsyddanmark.dk
Nord
Region Nord – tlf. 8944 6666
VUS@stab.rm.dk
Stillingsopslag
www.laegejob.dk
Stillingsansøgning
www.videreuddannelsen.dk
Målbeskrivelsen og andre relevante dokumenter i speciallægeuddannelsen
Dansk Nefrologisk Selskab
CVR nr. 35353194
Bank: Danske Bank
reg. nr. 1551
konto nr. 4361836294